Logo

Havana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Havana


Selvom havanaen har erhvervet sine nuværende karaktertræk takket være en streng forædling, skyldes dens oprindelse en tilfældig parring mellem en sort perser og en chokolademasket siameser. En af disse sorte katte, der var resultatet af denne forening blev på ny krydset med en chokolademasket siameser, og af denne forening opstod havanaen.

 

Det var englænderne, der først stabiliserede racen og gav den dens navn. I 1958 omdøbte de den og kaldte den Chestnut Brown, for det første for at dens specielt britiske oprindelse ikke kunne bestrides og for det andet for at undgå en beklagelig forveksling med »havana«-kaninen, der anvendtes i buntmagerhandelen; men i 1971 vedtog de definitivt - det må man i hvert fald antage - benævnelsen havana, det blev brugt af De Forenede Stater og i størstedelen af de europæiske lande. Man må stadig betragte denne kat som sjælden til trods for, at den efterhånden dukker op på forskellige udstillinger.

 

Imidlertid lader det til, at flere og flere opdrætter den, især i Danmark, Storbritannien, Belgien og i Holland, men ikke desto mindre er den stadig et luksusdyr.

 

Det er en livlig kat, som er behageligt selskab. Dens karakter ligner meget siameserens.

 

Havana

To dejlige havana-killinger. Racen betragtes stadig som lidt af en sjældenhed.

 

Killingerne har et usædvanligt udseende med deres bamse-plyspels. Deres øjne åbnes meget tidligt, ved slutningen af den første uge.

 

Standard

Havanakatten er en slanktypekat. Kroppen er spinkelt bygget, slank og smidig med elegante proportioner. Pelsen har en varm brun farve, ren og ensfarvet helt ned til bunden. Knurhår og næsespejl er af samme farve som pelsen. Trædepuderne har en rosa farvetone. Øjenfarven er grøn.

 

Pels: Kort og skinnende. Enhver nuance af varm kastaniebrunt er tilladt, når blot den er ren og ensartet.

Hoved og ører: Hovedet er langt og velproportioneret og løber ud i en smal snude. Ørerne er store og opretstående, åbne ved basis og sidder langt fra hinanden.

Krop, ben og hale: Krop lang, smidig og muskuløs med en elegant fremtræden. Benene slanke og fine, bagbenene noget længere end forbenene. Poterne ovale og velformede. Lang piskehale uden knæk.

Øjne: Af orientalsk form, og skal være skrå ned mod næsen. Udtalt grønne.

Fejl: Striber eller andre tegninger, mørke skygger, hvide pletter eller hår, sammentrængt kropsbygning, rundt hoved, kort eller tyk hale, eller knæk.

N.B. Ungdyr har ofte striber når de skifter pels. Dette skal ikke skade en ellers god kat.

 

Points

Pels            30

Hoved         15

Krop           15

Ben            15

Hale             5

Øjne           10

Kondition    10

I alt          100

 

Havana

Havana-katten skyldes oprindelig en tilfældig parring mellem en sort perser og en chokoladefarvet siameser.

 

Se orientalsk korthår.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.873 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?




Effektiv reklame - klik her