Hyrdehunde: De to varianter af welsh corgi minder meget om
hinanden, men er også temmelig forskellige.
HØJDE: Omkring 30 cm for begge køn.
VÆGT: 11-17 kg.
FARVER: Enhver farve med eller uden hvide aftegninger, men
den hvide farve må ikke være dominerende.
HJEMLAND: Storbritannien.
INTERNATIONALT RACENAVN: Welsh Corgi Cardigan.
MENTALITET: Opmærksom og nysgerrig. Rolig, hengiven og meget
egnet som selskabshund, også på grund af hyrdehundens fint udviklede
samarbejdsvilje. Som arbejdshund drev den kvæget foran sig ved at nappe dyrene
i haserne et instinkt den stadig kan finde på at praktisere også over for
mennesker i hurtig bevægelse. Noget gøende.
BEHOV: Nær kontakt med familien samt daglig motion uden alt
for voldsom eller stressende aktivitet. Vær opmærksom på lidt tendens til
overvægt, og tag desuden hensyn til hundens lange ryg.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Glad for at bevæge sig og
altid parat til en behersket leg med børnene eller en rask spadseretur.
Udholdende og robust over for alle vejrtyper. Holder sig i relativ nærhed af
sine mennesker, som den med hyrdehundens instinkt sørger for at holde sammen
på.
PELS OG PLEJE: Pelsen er vejrbestandig og isolerende med
lige, korte til middellange dækhår over tæt, blød underuld. Pelsplejen er nem
og overkommelig. En grundig gennembørstning en gang om ugen fjerner det meste
af den løse underuld, der ellers ville lægge sig i krogene. Klip samtidig
pelsen under poterne.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den lidt
følsomme hund har godt af tidlig socialisering, og den tåler ikke nogen form
for hårdhed i opdragelsen. Udnyt hyrdehundeegenskaberne og træn i korte,
positive sekvenser. Den er meget lærenem og kan blive en god lydighedshund.
OPRINDELSE: Gennem adskillige århundreder har racen været en
effektiv kvægdriver som med sin ringe højde kunne undgå spark fra irriterede
dyr. De to corgi-varianter blev tidligere betragtet som en race og blev derfor
krydset med hinanden. I 1880'erne ramtes bjergbønderne i Cardiganshire af
misvækst og måtte skifte fra kvæg til får, som ikke kunne klare nap i benene.
Man krydsede derfor denne egns corgier med collier, og racen fik både et blødere
sind og en anden farvevariation end den nære slægtning pembroke.