Logo

Peruviansk hårløs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Peruviansk hårløs

 

Spidshunde: I alle hårløse racer forekommer der hunde med lidt mere pels, som indgår i den videre avl

 

HØJDE: Stor 50-65 cm, mellem 40-50 cm, lille 25-40 cm (gældende for begge køn).

VÆGT: Stor 12-23 kg, mellem 8-12 kg, lille 4-8 kg.

FARVER: Hudfarven kan være alt fra dybt sort over mørkt brun til lyst blond. Pigmentløse pletter forekommer.

HJEMLAND: Peru.

INTERNATIONALT RACENAVN: Perro sin Pelo del Peru.

 

MENTALITET: Hårløshed hos hunde er et genetisk uheld, men mennesker tiltrækkes ofte af det usædvanlige, og derfor har disse hunde fået lov til at leve. Uden menneskets indgriben var det næppe sket. Racen har altid været selskabshund. Kærlig og opvakt i familien, men noget mistroisk over for fremmede.

 

BEHOV: Behøver et godt socialt liv med mange oplevelser samt en omhyggelig pleje. Uden isolerende hårlag kommer den hurtigt til at fryse uden et lunt dækken. Huden skal beskyttes med creme mod udtørring og mod brændende sol.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Muligvis har den i en fjern fortid været rotte- eller jagthund, men i dag er den ikke tilbøjelig til at begive sig ret langt omkring, selvom den af bygning er atletisk og bevæger sig med elegant lethed. Den bliver helst i nærheden af sine mennesker.

 

PELS OG PLEJE: Bortset fra en ubetydelig hårvækst på isse, halespids og tåspidser samt af og til en anelse på ryggen er hunden helt nøgen. Huden er glat, blød og noget ømfindtlig. Fodringen kræver opmærksomhed, da hårløsheden ofte hænger genetisk sammen med mangel på kindtænder.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Som hos andre hårløse racer fødes der også hvalpe med lidt mere pels. De anerkendes ikke, men indgår i avl, for at racen ikke skal degenerere helt. En sådan hvalp er mere robust og kan med venlig konsekvens lære mange underholdende hundekunster.

 

OPRINDELSE: 2000 år gamle afbildninger viser, at racen har eksisteret i Peru, længe før europæerne kom til den del af verden tidligt i 1S00-tallet. Inkaerne betragtede den som hellig og holdt fast ved den, så længe deres rige bestod, og opdrættet fortsatte derefter hos indianerstammer helt op i 1900-tallet. Racen blev" opdaget" af nordamerikanske hundeentusiaster og derfra introduceret i Europa under navnet Inca Orchid Moonflower Dog. Den findes i tre størrelsesvarianter, som betragtes som selvstændige racer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.558 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her