Logo

Finsk støver

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Finsk støver

 

Jagthunde - drivende og støvere. Finlands populæreste hunderace er som jagthund også meget udbredt i Sverige og Norge

 

HØJDE: Hanner 55-61 cm. Tæver 52-58 cm.

VÆGT: 20-25 kg.

FARVER: Trefarvet hvid-tan-sort.

HJEMLAND: Finland.

INTERNATIONALT RACENAVN: Suomenajokoira.

 

MENTALITET: Med tilpas beskæftigelse en godmodig og afbalanceret hund, rolig og hengiven i familien og venlig mod familiens børn. Lidt iagttagende over for fremmede, og hannerne er ikke altid helt fredelige i forhold til andre hanhunde. Den kan finde sig til rette i en meget aktiv familie, men trives absolut bedre som jagthund.

 

BEHOV: Den behøver en del fysisk krævende motion og beskæftigelse, som stimulerer den mentalt, og som giver den mulighed for at bruge sin fine lugtesans. Desuden har den brug for social nærhed.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: I modsætning til de norske støvere følger den finske støver sporet, men den apporterer ikke det nedlagte vildt. Hunden arbejder oftest alene sammen med sin fører. Den bevæger sig over store afstande, men holder med træning forholdsvis god kontakt.

 

PELS OG PLEJE: Den temmelig korte pels er glat, tæt og ret grov. Den ligger tæt ind til kroppen og klares nemt med en gummibørste eller et opvredet vaskeskind. De store ører kræver til gengæld opmærksomhed. De falder tungt ind til hovedet og skal altid holdes omhyggeligt rene.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Reagerer som regel positivt på indlæring, men er ikke nem at gøre fuldstændig lydig. Vær meget venlig, vedholdende og konsekvent, skift ofte både træningsmiljø og belønning og læg hovedvægt på indkald som for alle andre drivende Jagthunde.

 

OPRINDELSE: Racen er udviklet i Finland i løbet af 1800-tallet på baggrund af svenske støvere, foxhound og schweiziske støvere. I 1893 tog man initiativ til et storstilet avlsprogram med det formål at skabe en homogen, national støverrace (fortrinsvis til harejagt). Den minder meget om hamiltonstøveren, men den er lidt højere og længere i kroppen. Den er i dag Finlands populæreste hunderace, er også udbredt i Sverige og Norge, og den har desuden fundet vej til andre dele af verden.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.653 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her