Logo

Blodhund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blodhund

 

Jagthunde - drivende og støvere. Racens navn betyder blot, at den er "af rent blod" (altså raceren). Det betyder bestemt ikke, at den er aggressiv

 

HØJDE: Hanner 64-72 cm. Tæver 58-66 cm.

VÆGT: 40-54 kg.

FARVER: Ensfarvet rød eller tofarvet black-and-tan eller liver-and-tan.

HJEMLAND: Belgien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Chien de Saint-Hubert.

 

MENTALITET: Den er generelt mild, venlig og omgængelig over for alle mennesker og alle slags dyr og dermed en udmærket selskabshund i en familie, der forstår og respekterer dens særlige karakter. Men det er ikke nogen nem familiehund. Den er meget stor og tung, og den behøver plads omkring sig. Den kræver en hel del pleje, og den savler voldsomt.

 

BEHOV: Dens bedrøvede udtryk og værdige holdning skjuler let, at det er en hund med stort behov for social nærhed, aktivitet og især for opgaver, hvor den skal bruge sin formidable lugtesans.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Selvom den er tung, er den udholdende og bestemt ikke klodset. Når den følger et spor, bevæger den sig sindigt og tilbagelægger gerne store afstande. Den har ingen forståelse for, at biler er farlige, så den bør kun slippes løs på sikre områder.

 

PELS OG PLEJE: Den korte, glatte pels behøver kun en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind eller en gummibørste. Til gengæld skal de løse øjenrande, hovedets hudfolder og de lange ører holdes pinligt rene for at undgå infektioner. For lange negle generer også den tunge hund.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Racen er selvstændig, næsten egensindig, så hunden bør socialiseres tidligt og livet igennem have tæt kontakt til mennesker. Beløn samarbejde, og træn varieret, venligt og konsekvent. Undgå hårdhed, som hunden kan reagere meget negativt på.

 

OPRINDELSE: I Middelalderen opdrættede man sporhunde blandt andet på et kloster i Ardennerne, opkaldt efter jægernes skytshelgen Sankt Hubertus. Nogle af disse hunde fulgte med normannerne til England i år 1066. Her fik de navnet bloodhounds for at markere, at de var "af rent blod" (altså racerene). Blodhunden er stadig højt værdsat til for eksempel at eftersøge forsvundne mennesker. Den er bevisligt i stand til at følge et ugegammelt spor over en afstand på mere end 200 km og skelne mellem mange forskellige slags fært.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.884 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her