Logo

Australsk terrier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Australsk terrier

 

Terriere: Der er mere gårdhund end jagthund over den australske terrier, som er en udmærket familiehund

 

HØJDE: Hanner ca. 25 cm. Tæver en smule mindre.

VÆGT: 5-7 kg.

FARVER: Varmt tanfarvet med blå, stålblå eller mørkt gråblå sadel eller ensfarvet rød eller sandfarvet.

HJEMLAND: Australien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Australian Terrier.

 

MENTALITET: En kvik og opmærksom hund med et stærkt flokinstinkt. Den er nært knyttet til sine mennesker og befinder sig bedst som familiens centrum. Den er vagtsom og gøende, men over for fremmede er den nysgerrig, tillidsfuld og venlig. I forhold til andre hunde kan den som en ægte terrier ikke modstå en udfordring til slagsmål.

 

BEHOV: Racen kræver megen opmærksomhed, menneskelig kontakt, regelmæssig motion og en venlig og konsekvent opdragelse. Opfyldes disse behov, er den en sporty og charmerende selskabshund.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Den er livlig og meget opfindsom som ung, senere indretter den sig efter familiens aktivitetsniveau. Den er mere en gårdhund end en jagthund, så den er mindre tilbøjelig til at gå egne veje end mange andre terriere, men interessen for vildt er der.

 

PELS OG PLEJE: Den hårde og stride pels danner en karakteristisk krave fra ansigtet og ned over halsen og brystet. Pelsen skal børstes grundigt igennem en gang om ugen, men er ellers ikke arbejdskrævende. Den skal trimmes et par gange om året, men man kan udmærket lære at gøre det selv.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er lærevillig og egnet til mange former for hundesport. Men alt skal indarbejdes tidligt og med glæde. Selvom hunden ikke er stædig, kan den helt miste lysten, hvis man tager for hårdt fat, og en dårlig oplevelse glemmes ikke igen.

 

OPRINDELSE: Briterne, der koloniserede Australien, medbragte små ruhårede terriere af den gamle type. I det nye land var det ikke jagten, der blev hovedopgaven. I stedet holdt hundene slanger, kaniner, rotter, mus og andet småkravl fra dørene, og de slog alarm, når noget ukendt nærmede sig. De blev ligefrem kaldt "early warning dogs" . Indimellem vogtede de får og lam. De forskellige terriere smeltede allerede tidligt i 1800-tallet sammen til den australske terrier, som var særlig udbredt på Tasmanien.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.052 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her