Logo

Australian silky terrier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Australian silky terrier

 

Terriere: Farven og størrelsen minder om yorkshire terrier, men pelsen er langt mere behersket.

 

HØJDE: Ca. 23 cm, en smule mindre hos tæver.

VÆGT: 3,5-4,5 kg.

FARVER: Dybt gulrød med stålblå eller gråblå kropspels, såkaldt mantel.

HJEMLAND: Australien.

INTERNATIONALT RACENAVN: Australian Silky Terrier med kælenavnet aussie.

 

MENTALITET: Der bor en terrier under silkepelsen, selvom racen altid næsten udelukkende har været selskabshund. Som sådan er den livlig, legesyg og udspekuleret. I familien er den hengiven, loyal og tålmodig med børn. Over for fremmede kan den være forbeholden. Den er vagtsom og advarer med gøen mod alt, den finder usædvanligt.

 

BEHOV: En munter og ukompliceret følgesvend, som altid er oplagt til en rask spadseretur allerhelst med mulighed for at løbe frit. Den er lige så glad for motion som for menneskeligt selskab.

 

AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS: Interessen for rotter og mus har den fået ind med terrierblodet. men jagtinstinktet er ellers behersket, og racen er da heller ikke oprindelig skabt til jagt. Den er glad for opgaver, der stimulerer den mentalt, holder god kontakt og er normalt lydhør for anvisninger.

 

PELS OG PLEJE: Pelsen er 13-15 cm lang, fin og glansfuld med en struktur som silke. Den er ikke så rigelig og arbejdskrævende som yorkshire terrierens, men kan klare sig med et kvarters grundig gennembørstning et par gange om ugen. Den skal ikke klippes og fælder kun ubetydeligt.

 

TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING: Den er meget lærevillig, opfatter hurtigt og er bestemt ikke nogen skødehund. Giv den en fornuftig opdragelse, der bygger på konsekvens og venlighed. Træn i et kvikt tempo og i korte og varierede sekvenser, så hunden ikke mister interessen.

 

OPRINDELSE: Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet havde man en blød håret variant af den australske terrier, formentlig resultatet af krydsning med yorkshire terrier. Det fortælles, at en sådan blå og rød terrier kom til England fra Tasmanien i 1830'erne og blev parret med en dandie dinmont terrier. En mand ved navn Macarthur Little købte hvalpene og påbegyndte et opdræt baseret på dem. Han emigrerede senere til Australien og fortsatte arbejdet i Sydney. Racen blev internationalt anerkendt i 1959.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.394 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her