Betændelse kan være akut eller kronisk. Den viser sig som
regel under diegivningen efter nedkomsten. Medvirkende årsager til betændelsen
er mælkeophobning når man fx har aflivet killingerne og irritation fremkaldt af
amningen. I de akutte tilfælde har katten svært ved at gå, den får forhøjet
temperatur og mister appetitten. De angrebne mælkekirtler er spændte, røde og
ømme. I de kroniske tilfælde er alle disse symptomer mindre udtalte og bemærkes
ikke før det øjeblik, da der begynder at komme væskeansamlinger, cyster:
Behandlingen gennemføres ofte med fugtige omslag tre-fire gange om dagen samt
antibiotika.
Svulster; der forekommer mindre hyppigt hos katten end hos
hunden, kan vise sig fra otte års alderen. De er næsten altid ondartede med
hurtigt fremadskridende metastering til lungerne og de omliggende lymfekirtier.
I de fleste tilfælde efterfølges operation af tilbagefald, og det ender så med
døden.
Se cancer, diegivning, mononukleose, operationer.