Familie: Hjorte - Cervidae. I Nordeuropa, Asien og Nordamerika; tilfældig i Danmark. Findes ikke i Mellemeuropa, men er dog undertiden trængt frem via Polen.
Bebor store, fugtige skove, kratbevoksede sumpe, bredderne af søer m.m. Lever om sommeren enkeltvis eller i familier; om vinteren slutter 10-15 eksemplarer sig sammen ti! en flok, som de gamle elgtyre dog ikke færdes sammen med.
Et af de største af Europas dyr; når en vægt på 600 kilo. Tyren har et vældigt, skovlformet gevir.
Brunsttid fra slutningen af august til oktober. Drægtighedstiden er 35-38 uger. Koen føder omkring begyndelsen af maj 1-2 kalve, der følger moderen efter 3-4 uger.
Elgen søger føde om aftenen eller tidligt om morgenen. Lever af skud, vandplanter, som den æder stående i vandet, småkviste osv. Bliver 20-25 år gammel.
.............................................................................................................