Biomassepyramide, fra en forladt mark i Georgia, USA, der viser den relative betydning af planter, planteædere og kødædere. Løven og hjorten er kun symboler på kødædere og planteædere.
Vægten af det levende stof i en population eller et samfund af dyr på et givet tidspunkt. Den kan udtrykkes enten som levende vægt eller som tør vægt, når vandet gennem tørring ved 60°C er blevet fjernet fra vævene.
For øjeblikket interesserer Økologien sig meget for dyresamfundenes opbygning og deres forbrug af næringsstoffer. På grund af de meget store variationer i de forskellige dyrs størrelse er antallet alene ikke nogen pålidelig målestok for betydningen af en given art inden for samfundet. Hvis vi f.eks. stod over for at skulle sammenligne antallet af bakterier og elefanter på en afrikansk savanne, kunne vi, hvis vi aldrig havde set disse dyr, måske drage den slutning, at elefanterne var uden betydning over hovedet i dette samfund. Omsætning af dyreantal til total biomasse giver således i de fleste tilfælde et klarere billede af en arts betydning i denne forbindelse.
Biomassen af forskellige organismer i et samfund står i forbindelse med deres funktion. Den største biomasse findes altid hos de grønne planter eller producenterne, som ved dannelse af organisk stof gennem fotosyntesen leverer den endelige fødekilde til hele samfundet. Som nr. 2 inden for samlet vægt kommer planteæderne eller forbrugerne, som imidlertid normalt kun udgør en lille brøkdel af de grønne planters vægt. Og sluttelig er kødæderne. som lever af planteæderne, kun repræsenteret med en meget lille brøkdel af den samlede biomasse, sædvanligvis under 1 %.
Dette indbyrdes forhold illustreres af en »biomassepyramide«, hvori hver bloks areal repræsenterer biomassen af hver gruppe af organismer. Eksemplet er fra en tidligere opdyrket mark i Georgia, USA.
Begrebet biomasse bruges også af økologer, der interesserer sig for strømmen af stof og energi fra en population af organismer til en anden i et samfund. Biomasse, der sædvanligvis udtrykkes i gram pr. m", kan bruges til beregning af fødeforbruget og den totale vækst (dvs. produktion af organisk stof) for enhver given organisme i samfundet. En anden fordel ved at bruge biomasse er, at hvis energi indholdet i et dyrs føde kendes, kan den samlede energi i den forbrugte føde beregnes, og dermed den energi der kræves for at bevare populationen. Beregninger af biomasse er tidligere blevet brugt til at sammenligne betydningen af forskellige arter i et samfund. Dette kan undertiden give en ide om artens betydning på undersøgelsestidspunktet, men det kan være, at prøven enten tages ved en maksimal eller minimal populationsstørrelse, så dyret er enten over- eller underrepræsenteret i samfundet som helhed. Derfor er det bedre at foretage sådanne sammenligninger på grundlag af produktionsberegninger. Ved hjælp af denne metode udregnes den totale produktion af organisk stof hos hver art i samfundet over en periode på mindst et år. Herved elimineres de kortvarige virkninger, der skyldes sæsonmæssige svingninger i antallet.
.............................................................................................................