Biæder - Merops apiaster
Særdeles farvestrålende fugl med langt, nedadbøjet næb og
stærkt forlængede halefjer. Kan med sine klare, kontrastrige farver ikke
forveksles med andre fugle. Meget sjælden ynglefugl og meget sjælden træk- og
sommergæst sydfra. Udbredt i Syd- og Mellemeuropa, hvor den bygger rede i
sandbrinker, skrænter og grusgrave, ofte i mindre kolonier. Normalt 5-15
iagttagelser om året. Kun ganske få gange, og med flere års mellemrum, har
arten ynglet i landet. Jager flyvende insekter i en let og elegant,
svalelignende flugt. Strejfer noget omkring uden for yngleområderne.
Overvintrer i tropisk Afrika.
Se billedoversigt